
"Jeg troede bare jeg skulle på et kursus om tid - og så endte jeg med at lære en masse om mig selv..."
Citat fra deltager, April 2020

Har du tid?
Mange steder høres snak om hvor travlt vi har, og at vi ikke har tid nok.
Men passer det?
Hvis nogen spurgte dig: ”Hvad vil du - allerhelst - have mere af?” - hvad ville du så svare?
Dét spørgsmål stiller vi faktisk ofte andre mennesker.
Relativ få gange er svaret ”penge”. Lidt flere gange er det tilstande som eksempelvis ”overblik”, ”nærvær” og ”ro”.
Og på en klar førsteplads er svaret: ”TID, tak” 🙂
Det interessante ved tid er, at du jo allerede har den…
Og det er endda en af de mest demokratiske og vel-fordelte ressourcer i verden – da vi alle har den samme mængde, som udgangspunkt – og ingen har reelt mulighed for at ”få” mere tid.
Der er således kun én ting vi kan gøre – når vi nu alligevel gerne vil ”have mere tid” – nemlig at benytte og udnytte dén vi allerede har – endnu bedre…
Din personlige tid
Det er sikkert også derfor, at der gennem tiden har været mange forskellige time-management kurser. Langt de fleste af disse har bestemt rummet brugbare tips og metoder – OG samtidig har de også meget ofte været ”one size fits all”.
Vores erfaring er dog, at når det gælder anvendelse af tid og energi – så er der mere tale om ”one size fits – one”.
På dette kursus arbejder vi derfor med en dybere, mere psykologisk – og langt mere personlig - forståelse af dit forhold til tid - og hvordan du gerne vil anvende den vs. hvordan du reelt “vælger” at bruge den lige nu.
Vi arbejder - kort sagt - med hvordan du bedre kan Mestre din tid…
Du vil opdage hvordan dette influerer på din energi, og hvordan energien har tråde til alle aspekter af dit liv.
Tid og travlhed
Hvis alle vitterlig har for travlt det meste af tiden, er der et reelt problem. Men det er ofte ikke sådan det er.
Oftest ”bor” det i kulturen at det er finere at have travlt, og vi har ret travlt med at fortælle om hvor travlt vi har – så det bliver et selvopfyldende profeti.
Jo mere du er under stress, jo mere arbejde skal du udføre på kortere tid eller under tidspres, jo mindre følelsesmæssigt velafbalanceret vil du oftest være - og jo mindre ressourcefuld og effektiv er du.
Dette resulterer i, at du opnår mindre - på mere tid…
SÅ… det kan ikke betale sig at have travlt hele tiden, eller fortælle sig selv - og andre - at man har travlt (dét man kan kalde ”mental travlhed”).
Stop op, analysér hvad der foregår, prioritér dine opgaver, og brug lidt tid på at komme i mental balance. Du vil kunne nå mere på mindre tid, eller gøre det bedre i samme tidsrum, eller gøre hvad der er brug for på kortere tid, og have mere tid til at udvide tænkningen, lave strategi arbejde, eller måske ligefrem - tør vi sige det….. - slappe af 😊
Hvad bruger du din tid på?
Og er du tilfreds med det - eller er du én af dem som ofte hører dig selv sige: ”Det kan jeg ikke nå”, ”Det er der ikke tid til” eller ”Det har jeg ikke tid til”?
Alle mennesker har samme mængde tid at operere ud fra.
Forskellen på mennesker som ”har” tid og dem som ikke ”har” tid, er ofte deres evne til at være organiseret i forhold til deres ønsker om hvad tiden skal bruges til – i forhold til sine vigtigste værdier.
Alle mennesker er unikke - og du har derfor en indre naturlig rytme, som virker godt for dig.
Undervejs på dagen dykker vi ned i følgende:
- Hvordan dine værdier (ofte helt usynligt/ubevidst) påvirker din måde at anvende tid på – og hvordan du kan få det til at hænge endnu bedre sammen.
- Ressource-trekanten – forholdet og påvirkningerne mellem din tid, penge og din energi – så du fremover kan anvende disse 3 centrale ressourcer endnu mere bevidst, effektivt og personligt tilfredsstillende.
- De 7 tankemæssige tids- og energi-røvere – samt hvordan du opdager – og “afvæbner” – dem.
- Tids-chunks – om du tænker mest i store eller små ”tids-bidder” – begge dele har nemlig sine egne fordele og bestemt også ulemper – og kendskabet til ens præference kan derfor gøre en stor forskel.
- Grænsesætning omkring din tid overfor andre. Hvordan du opdager dine grænser - og kommunikerer dem til din omverden – altså på en måde, så du samtidig bevarer den gode relation og stemning… 🙂

Yderligere information
Hvis du gerne vil vide lidt mere om dette kursus inden du beslutter dig for at deltage, er du meget velkommen
til at kontakte kursets instruktører, Erik Løgstrup og Tina Madsen.
Du kan træffe Erik på el@Performex-HR.dk / +4520273626 - og Tina på tm@Performex-HR.dk / +45 3112 9105.
Vi glæder os til at se dig hos os - og levere værktøjer, indsigter og inspiration til din hverdag.