Du kender måske dét, at man som leder nogle gange kan være svært at ”få folk med” på sine budskaber – og skabe den forståelse og motivation, der er forudsætningen for, at andre får lyst til at udvise ”følgeskab”?
På en 4-timers workshop får du kendskab til en række fælder, der kan forhindre netop lysten til ”følgeskab” – og samtidig arbejder vi med en række konkrete værktøjer, der øger sandsynligheden for, at du kan få ”solgt” dine tanker, idéer og opgaver til andre - på en respektfuld og ordentlig måde.
Det giver jo reelt bedst mening at lede – når andre har lyst til at følge… 🙂
Bud på indholdet af workshoppen (som nemt kan tilpasses til jer):
- Et spændende kig på vores gamle hjerne – og dens mange fælder
Størsteparten af de misforståelser og ”uforklarlige” reaktioner vi oplever i vores ledelsesmæssige hverdag kan – heldigvis – forklares og forstås ved et kig på vores hjernes alder. Den er nemlig omkring 100.000 år gammel - i sin nuværende udgave.Eksempelvis får du forklaringen på modstande mod forandringer, vores tendens til hurtige konklusioner, fordomme og generaliseringer (der er kilden til mange misforståelser og irritation) – samt hvorfor vi er så interesserede i (læs: bekymrede for:-) ) hvad andre mener om os, at vi ofte ikke taler om en række ting, der ellers er vigtige. - Værktøj til at øge motivationen
Levedygtigheden af de idéer vi får, og initiativer vi tager, er i langt de fleste tilfælde helt afhængig af, at andre reelt oplever sig motiverede for at udføre dem.I denne del arbejder vi derfor med et nærmere kig på, hvordan man – som led i ens sparring/coaching med medarbejderne kan formidle sine tanker og budskaber - på en motiverende måde.
Det samme værktøj kan i øvrigt også bruges til at øge ens egen motivation, som leder. - Indsigt i hvordan vi træffer beslutninger.
Hvis vi har tænkt vores ledelsesmæssige idé/budskab ordentligt igennem – og samtidig har sørget for at formidle det på en motiverende måde – ja, så er vi kommet ganske tæt på mål…Og – alligevel er der en yderligere ting, det kan være rigtig nyttigt at vide noget om, nemlig hvordan andre mennesker træffer beslutninger – og hvordan man kan gøre dem endnu mere lydhøre overfor de råd, tips og tanker, der dukker op som led i ens kommunikation med dem.I denne del lærer du derfor konkrete værktøjer til, hvordan du endnu bedre kan coache/sparre (og formidle dine idéer/budskaber) til to meget forskellige ”typer” medarbejdere, der skal have serveret viden vidt forskelligt…
Spillestilen/arbejdsformen
Workshoppen tænkes som en vekselvirkning mellem præsentation af emner/værktøjer fra vores side – og drøftelser (typisk i små grupper med 2 - 3 ledere) af genkendelighed/anvendelighed i din konkrete hverdag.
Vi tilbyder at fremsende refleksions-spørgsmål til deltagere inden vi mødes, for at øge sandsynligheden for at alle har noget konkret at arbejde sammen om.
På den måde får det stof vi arbejder med en god mulighed for at ”få liv” bagefter, og gøre en reel forskel i din sparring/coaching af – og kommunikation med – medarbejderne.
For yderligere at øge sandsynligheden for efterfølgende brug af indsigterne og værktøjerne, så får du også en manual med dokumentation af workshoppens indhold.
Som altid, er vores varmeste anbefaling at der planlægges en form for opfølgning.

Overvejer du at skabe
endnu mere lyst til følgeskab ?
Investeringen i denne halvdags
workshop (4 timer) er 22.650.
(DKK, ex. moms og evt. transport/ophold).
Workshoppen afholdes, som udgangspunkt, fysisk.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at tage fat på Erik Løgstrup på: el@performex-hr.dk eller +45 2027 3626.