„Compassion er en sensitivitet for egen, og andres lidelse, kombineret med en forpligtelse til at søge at afhjælpe den”
– Dalai Lama
Self compassion er et udtryk som vi hører meget for tiden, og det er der en grund til.
Hvad dækker det over, og hvorfor er det relevant i coaching?
Self compassion er evnen til indlevelse i, og hensyntagen til, egen lidelse, problemer, fejl m.m.
Oftest oversat til selv-medfølelse.
At være medfølende er, at vise forståelse, omsorg, venlighed og hjælpsomhed, i stedet for fordømmelse, irritation, kritik, og afvisning.
Når vi er medfølende, har vi forståelse for menneskets natur (lidelse, svigt og ufuldkommenhed er en del af den fælles menneskelige oplevelse), og det er oplevelsen af forbundethed, og ligeværdighed, som er fundamentet.
Når vi ønsker at træne vores evne til medfølelse, har vi brug for empati og en ikke-dømmende attitude.
Medfølelse forudsætter at du kan sætte dig i andres sted, og at du forbliver åben uden at fælde dom over andre....eller dig selv.
Selvmedfølelse involverer at handle på samme måde over for dig selv, når du har det svært, fejler eller bemærker noget, du ikke kan lide ved dig selv.
I stedet for, nådesløst, at dømme og kritisere dig selv for forskellige utilstrækkeligheder eller mangler, betyder selvmedfølelse, at du er venlig og forstående, når du konfronteres med personlige fejl.
Selv medfølelse & coaching
I coaching arbejdes der med selv medfølelse, ofte i kombination med selvværd.
Selv medfølelse bidrager til øget energi, bedre humør, generel trivsel, tillid til dig selv, "okay-hed" med dig selv, du påvirkes mindre af hvad andre mener, du får mere overskud til andre mennesker m.m.
Spørgsmål til dig kan være:
Hvornår er du god nok?
Hvordan/hvornår bemærker du at du har det svært?
Hvordan responderer du på det?
Hvordan taler du til dig selv i din indre dialog?
Hvad fortæller dine tanker dig, om dig selv, når du skal sove? m.m
Forvekslinger - hvad er selvmedfølelse ikke:
Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed.
Når individer føler selvmedlidenhed, bliver de fordybet i deres egne problemer og glemmer, at andre har lignende problemer. De ignorerer deres relationer med andre og føler i stedet, at de er de eneste i verden, der har det svært.
Selvmedlidenhed har en tendens til at understrege egocentriske følelser og oplevelsen af adskillelse fra andre.
Her kan man komme til at overdrive omfanget af "hvor hårdt jeg har det", da man associeres i sine følelser, og ubevidst kan få påtaget sig en "offer-rolle". "Der er jo ikke noget jeg kan gøre ved at mine kollegaer taler sådan, men jeg føler mig meget dårligt behandlet".
Selvmedfølelse, giver til gengæld mulighed for at se de oplevelser af sig selv, i relation med andre, med en stærkere følelse af forbundethed med andre mennesker.
Med forbundetheden, erkendes det, at andre mennesker også har det hårdt (det er jo livet +-), og når mennesker oplever sig presset, bliver de let ubetænksomme.
Der er altid en forståelig intention med det mennesker siger og gør, og det er sjældent adfærden handler om at såre dig.
Selvmedfølelse er ikke selvforkælelse.
Selvmedfølelse er forskellig fra selvforkælelse. Selvmedfølelse handler ikke om at købe en massage eller spise en liter is.
Det er at forkæle sig selv - at give "føde" til hjernens belønningscenter.
Når mennekser er meget hårde ved sig selv, er det ofte fordi der er en bekymring for at "hvis jeg ikke er hård ved mig selv, så gør jeg mig ikke længere umage, eller mister motivationen.
Faktum er, at du er ligeså dygtig uden at være hård ved dig selv, men til gengæld skal du bruge langt mindre energi på at udføre det samme.
Med selvmedfølelse møder du dig selv som du er, uden at dømme, og der bruges ikke unødig energi på at slå dig selv i hovedet, eller skamme sig.
Tænk over hvordan du giver dig selv feedback i din indre dialog.
Forestil dig at give nøjagtigt samme feedback til din kollega.
Ville du sige det på samme måde, med samme tonalitet?
Hvis ikke - kan du med fordel justere i din egen feedback til dig selv.
At være ordentlig og fair overfor dig selv, kan have en stærk motiverende kraft til yderligere udvikling.
Selvmedfølelse er ikke selv-tilid
Selvtillid er tillid til egne evner, til at udføre en opgave succesfuldt.
Selvværd er, at du er noget værd som menneske, uanset hvordan du løser opgaven.
At være medfølende er at drage omsorg, fordi alle mennesker fortjener medfølelse og forståelse.
Man skal ikke gøre noget for at gøre sig fortjent til det medfølelse.
Du skal ikke besidde et bestemt træk (smuk, smart, talentfuld, hurtig eller lign).
Det betyder, at med selvmedfølelse behøver du ikke have det bedre end andre for at have det godt med dig selv.
Du behøver heller ikke at have det dårligere end andre, for at have det ok med dig selv.
Selvmedfølelse giver mulighed for større selvklarhed, fordi fejl kan erkendes med venlighed og ikke behøver at blive skjult, fordi man skammer sig over det.
Desuden er selvmedfølelse ikke afhængig af ydre omstændigheder, den er altid tilgængelig...også når du laver fejl.
Self-medfølelse vs. selv-fordømmelse
Selvmedfølelse indebærer at være blid og forstående over for os selv, når vi lider, fejler eller føler os utilstrækkelige, i stedet for at ignorere vores smerte eller plage os selv med selvkritik.
Selvmedfølende mennesker erkender at dét at være ufuldkommen, svigte, fejle, og opleve vanskeligheder i livet er uundgåeligt. Det er en del af livet.
De har en tendens til at være blide over for sig selv, når de konfronteres med smertefulde oplevelser, i stedet for at blive vrede, når livet ikke lever op til de ”fastsatte” idealer.
Folk kan ikke altid være, eller få, præcis hvad de vil have.
Når denne virkelighed benægtes eller bekæmpes, stiger lidelse i form af stress, frustration og selvkritik.
Når denne virkelighed accepteres med sympati og venlighed, opleves større følelsesmæssig ligevægt.
Alm. menneskelighed vs. isolation
Frustration over ikke at have tingene præcis, som vi ønsker, er ofte ledsaget af en irrationel, men gennemgående, følelse af isolation – som om "jeg" var den eneste person, der lider eller laver fejl.
Alle mennesker lider dog. Selve definitionen af at være "menneske" betyder, at man er dødelig, sårbar og uperfekt.
Derfor involverer selvmedfølelse en erkendelse af, at lidelse og personlig utilstrækkelighed er en del af den fælles menneskelige oplevelse - noget, som vi alle går igennem, og ikke ”noget der sker for "mig" alene.”
Observerende vs. identificerende
Selvmedfølelse kræver en afbalanceret tilgang til vores negative følelser, så følelser hverken undertrykkes eller overdrives.
Det handler i bund og grund om hvordan vi relaterer vores personlige erfaringer til andres, der også "lider", og dermed sætter vores egen situation ind i et større perspektiv.
Det handler også om viljen til at observere vores negative tanker og følelser med åbenhed og klarhed, stedet for at lave vurderinger ud fra dem.
Denne bevidsthed kan opnåes ved eks. at meditere.
Når vi mediterer, bringer vi os selv i en ikke-dømmende, modtagelig sindstilstand, hvor man observerer tanker og følelser, som de er, uden at forsøge at undertrykke eller benægte dem.
„Compassion er ikke et forhold mellem healeren og den sårede. Det er et forhold mellem ligeværdige. Kun når vi kender vores eget mørke, kan vi være tilstede med mørket i andre. Compassion bliver først virkelig, når vi erkender vores fælles menneskedlighed”
– Pema Chödrön