Når jeg taler med virksomheder om coaching, så møder jeg stadig ofte en holdning om at ”man går til coach hvis der er noget galt”.
Coaching er ligeså relevant forebyggende, og for at øge trivslen, både på arbejdspladsen, og i alle andre områder af livet.
Når mennesker trives, så tænker vi bedre, får flere ideer, har mere energi, og træffer bedre beslutninger.
Dette er “en vinder” over hele linjen.
Coaching er at få sparring på sine tanker (så man undgår de kører i ring og skaber ”tankemylder”).
Jeg er stor tilhænger af at sparre med kolleger. Samtidig er det en ramme hvor vi har forskellige agendaer, som påvirker sparringen.
En coach har ikke ”noget i klemme”, og ikke en agenda, hvorved du kan tale mere frit, og den ramme øger selvindsigten enormt.
Diversitet er stadig et væsentligt fokus i virksomheder lige nu. Diversitet fremmer udvikling, da der ikke er meget udvikling hvis vi alle sammen tænker ens.
Diversitet handler blot ikke kun om at vi skal ansætte forskellige typer af mennesker. Diversiteten kommer os først til gavn når vi kan rumme, og samarbejde med, mennesker som er anderledes end os selv.
Vi mennesker differentierer os på mange punkter, og diversitet er ikke kun hudfarve og køn. Diversitet er også forskellige grænser for hvad der duer og ikke duer for os, og forskellige prioriteringer.
Et helt lavpraktisk eksempel er hvornår og hvor hurtigt vi besvarer e-mails. Det er ret individuelt hvordan, og hvornår, vi arbejder bedst.
Blot er dette også et område hvor mange oplever ”at være nødt” til at besvare e-mails hurtigt og på alle tider af døgnet. (for at holde sig indenfor kultur-rammerne), selvom det åbenlyst ikke er uhensigtsmæssigt for rigtig mange mennesker.
Mange virksomhedskulturer understøtter ikke denne form for diversitet, og det er ærgerligt, da det skaber dårligere trivsel.
Et andet eksempel er at jeg dagligt taler med mennesker, som får kommentarer af deres kolleger hvis de går hjem ”når de har fri”.
Mange oplever at de må forklare hvorfor de er nødt til at gå ”til tiden” i dag.
Nogen kalder det ovenikøbet ”Quiet Quitting”.
(Man er uambitiøs hvis man ikke arbejder væsentligt ud over rammerne!?
Tænk over hvad virksomheder kan vælge at gøre for medarbejderne. Det betyder jo, langt fra, at de gør det hele. Virksomheder udvælger jo netop et antal ting som de tilbyder medarbejderne, og som er udover det de behøver/er aftalt.
Dette kan gøre sig gældende for den enkelte medarbejder også. Man laver en ekstra indsats fra tid til anden – ikke, nødvendigvis, hver dag.)
Coaching er med til at give individet større indsigt i sig selv, i sine værdier og overbevisninger, (gen)kende sine grænser, kommunikere dem ud, og fastholde dem.
Når vi bliver kunne tale om vores forskelligheder, og rumme hinanden bedre, skaber det bedre trivsel.
Når vi trives, har vi mere energi, større overskud i samarbejdet, og derved performer vi også bedre.
Arbejdet bør være en del af vores identitet, ikke vores fulde identitet.
Ved at skabe en kultur hvor der, også, er plads til at vælge ”blot” at passe vores arbejde, ca. indenfor arbejdstiden, og derpå ”passe” en række andre ting i livet.
Dette betyder også at vi kan hente energi fra flere steder. Når et ”område” dræner energien i en periode, så kan vi hente energien et andet sted fra, og stadig vågne friske og optimistiske op næste morgen.
Der er altså store gevinster at hente ved at benytte en coach – for virksomheden – og for dig som (det hele) menneske.
Du er velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål til coaching. Individuel eller virksomhedscoaching.
Tak fordi du læste med.